Børn i naturen!

Fra Grønne spirers hjemmeside:

Det er enormt vigtigt for 0-6 årige børn, at de bevæger sig og bliver
stimuleret motorisk, da dette fremmer deres sundhed, indlæringsevne og sociale – og personlige kompetencer.

Status for børns motoriske udviklling i dagens Danmark er imidlertid bekymrende. Hvert tredje barn har motoriske problemer ved skolestart, viser en stor undersøgelse fra 2012 baseret på Sundhedsplejerskernes journaldata for ca. 8.000 børn.

Det er bevist, at børn, der som spæde havde dårlig motorik, har en øget risiko for at få vanskeligheder i skolen.

Undersøgelser viser, at børn der leger og opholder sig jævnligt i uderummet har bedre motorik og er mindre syge.

Naturen i sig selv fungerer som en motorikbane og tumleplads. Jo flere nuancer og krav vores hjerne bliver præsenteret for, jo større motorisk udfordring og aktivitet skabes der.

Børn bevæger sig mere og har et højere fysisk aktivitetsniveau i naturen end indendørs. Dette skyldes, at naturen tilbyder mulighed for alsidig bevægelse (kravle, løbe, bevæge sig i kuperet terræn, klatre, trille, leg) og samtidig pirrer naturen børnenes fantasi og lyst til bevægelse.

Børn kommer sjældent udenfor og mærker naturen på egen krop og samtidig bevæger børn sig ikke i tilstrækkelig høj grad.

Vi kan ikke sanse uden at bevæge os. Børnenes sanser bliver derfor understimuleret, kreativiteten i højre hjernehalvdel bliver kun sjældent vakt og indlæringen får sværere vilkår.

Når vi befinder os inden døre eller går i en by, er alt, vi ser, i lineære strukturer, og det stimulerer kun venstre hjernehalvdel. Det er her, vores analytiske evner sidder.

Ensidig stimulering af den analytiske sans gør os for fokuserede på detaljer, ikke helheder. Det gør os manipulérbare og giver os større behov for at være i kontrol.

I naturen vækkes kroppen til større sanselighed. Naturen er foranderlig og  overrasker konstant. Dette pirrer børns nysgerrighed og gør dem kreative, selvstændige og de bliver bedre til at koncentrere sig.

Dermed bliver kreativiteten i højre hjernehalvdel stimuleret.

Børn lærer bedst gennem både oplevelser,handling og forståelse. Størstedelen af læringsformerne møder børn kun ved at bruge kroppen og sanse.

Uderummet giver konkret læring gennem oplevelse og handling. Indendørs kan man efterfølgende snakke, læse og tegne med børnene om det, de har oplevet udenfor.

Børnene får således viden på det abstrakt plan. Her tilføres den sidste læringsform -forståelsen. Det er helhedslæring.

Gennem de seneste år har sygehusene i Ålborg, Hillerød, Næstved og Roskilde oplevet stigninger på mellem 10 og 30 % i antallet af børn, der er så syge af stress, at de må indlægges.

I dag ved vi, at sygdomme som astma, allergi og andre kroniske sygdomme forværres af stress, at langvarig stress medfører nedsat immunforsvar, og at stress giver forhøjet blodsukker.

Undersøgelser viser, at børn der dagligt kommer ud i naturen har et markant lavere sygefravær end børn der kun leger på traditionelle legepladser (2,8 % mod 8 %). Dette kan muligvis forklares ved at der i den naturprægede legeplads er flere steder hvor man kan gemme sig, finde fred og ro fra det sociale liv/leg, og dermed stresse af.

I naturen er der desuden højt til loftet, hvilket også har indflydelse på et lavere støjniveau, og dermed også en lavere stressfaktor.

Det er også bevist, at der er sammenhæng mellem stress og afstand til nærmeste grønne område. Jo tættere på et grønt område folk bor, mindre stressede er de.

Tilsvarende er der sammenhæng mellem stress og antallet af besøg og tidsforbruget i naturen. Jo oftere folk besøger grønne områder, og jo mere tid de bruger der – jo mindre stressede er de.

Naturens mangfoldighed og ro, kan desuden medføre at børn får et øget kropskendskab samt kendskab til egen formåen. Dette medfører øget trivsel, glæde, og velvære, fordi det er med til at højne den enkeltes følelse at selvværd. At give børn friluftsoplevelser er således et godt afsæt for børnenes udvikling.