onsdag den 9. juli 2014

Kandiserede violer



2 dl. violhoveder
1 æggehvide
2 spsk. flormelis

Æggehviden piskes godt luftigt med en gaffel og sukkeret strøs på et stykke pergamentpapir. Hvert blomsterhoved dyppes først i den luftige æggehvide, der fungerer som lim. Derefter lægges blomsten i sukkeret og man ryster sukkeret over blomsten med pergamentpapiret. Når alle hoveder er kandiseret, lægges de på et oliesmurt pergamentpapir og stilles til tørring et lunt sted - gerne i nærheden af bageovnen... Temperaturen må aldrig overstige 50 grader, fordi blomsternes duftstoffer ellers vil fordampe. De færdigtørrede violer kan gemmes på kagedåser på det olierede pergamentpapir i lag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar