torsdag den 19. maj 2016

Opgaveark


Skoleklar?
I takt med at Bastian er blevet ældre, er jeg også begyndt at tænke mere på læring, af bla. bogstaver, tal, klokken osv. Han spørger tit hvad klokken er, og snakker meget om de forskellige bogstaver i hans navn. Vi har flere gange øvet at skrive f.eks. Bastian, både på papir og magnettavle, men det har ikke formået at fanget ham i mere end 10 min af gangen.

Opgaveark
Så sad jeg den anden aften og tænkte, at man måtte kunne finde lidt forskellige opgaveark på nettet, som vi kunne tage med på ferie. Jeg fandt flere forskellige sider, blandt andet en med utrolig mange forskellige opgaver, med både bogstaver, ord, tal, regning, klokken, engelsk og en masse andre forskellige. Der findes opgaver til børn som lige er begyndt at tælle, og helt op til børn der kan stave til mindre ord.

Lyst til lærring
Jeg havde et lille håb om, at jeg måske kunne lokke Bastian til at lave et enkelt ark, måske 2, en gang imellem. Så jeg printede lige et par stykker ud, og prøvede at lokke ham til at lave dem. Det vil sige, han var bare med på den med det samme, så jeg behøvede ikke engang at overtale. Han syntes det var utrolig hyggeligt og fortsatte til der ikke var flere ark. Derefter måtte vi ind og printe endnu flere ud, og hver gang jeg kom med nye opgaver, strålede Bastian og fortsatte med fornyet energi og engagement. Han lavede opgaver i 3 TIMER! Han har da aldrig siddet stille så længe, med mindre det har været for at se tegnefilm. Derefter var han lige i haven i en times tid, og så fortsatte han i endnu 1 time. Jeg er SÅ imponeret og STOLT! Han skrev et brev til sin farmor, hvor han skrev både FARMOR og FRA BASTIAN. Så der var også en rigtig glad og stolt farmor...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar