mandag den 28. juli 2014

Æblemarmelade i malede glas



Hjemmelavet æblemarmelade på glas, malet af børnene. Det blev et hit hos alle børnenes familier. Vi havde endnu en tur i skoven hvor vi samlede en masse æbler. Denne gang var målet æblemarmelade. Jeg har aldrig prøvet at lave marmelade før, men tænkte at jeg måtte prøve at lave noget, uden alt for meget sukker, når nu det var til børnene.
Jeg fandt en masse fine opskrifter, men alle med sukker. Det endte med at jeg bare skrællede og kogte æblerne ud. Det blev noget surt noget, men en smule sødemiddel og det var det lækreste marmelade. Børnene elsker det, og familierne blev glade for deres smagsprøver.


Pigerne fik hver et glas i en pose, jeg hældte maling i. Jeg havde kun akrylmaling, men det optimale ville jo nok være glas maling. Men så længe de ikke kommer i opvaskemaskinen skal det nu nok holde ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar