Viser opslag med etiketten Genbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Genbrug. Vis alle opslag

onsdag den 12. oktober 2016

Mobilholder


Mobilholder til ladestation
Vi havde hele tiden problemer med at finde et sted hvor vores mobiler kunne ligge til opladning i fred. Specielt efter at Mathias er begyndt at kravle rundt og pille ved alt. Derfor fandt jeg et par af mine gamle cowboybukser frem, hvor jeg klippede en baglomme af. Den fungere nu som holder til mobilen og hægtes blot på opladeren.

lørdag den 13. august 2016

40 idéer til genbrug af gamle cowboybukser

Jeg  har en masse cowboybukser som jeg aldrig bruger, så jeg har været på jagt efter nogle gode idéer til hvad jeg kan bruge dem til. Lad mig dele nogle af dem med jer her:


1) Pude med lomme


2)f syningerne fra cowboybukser. 



4) Lækkert tæppe af små strimler.


7) Posetaske.
8) Lille taske til mobil.




10) Smart opbevaring af småting i haven. Desværre uden opskrift.




11) Handske
13) Lommevæg til opbevaring.


14) Lav et sjovt spil.


15) Smart penalhus. Dem fandt jeg desværre ikke nogen opskrift på.


16) Dækkeservietter med lommer til bestikket.


17) En blomst af rester. Desværre uden opskrift.


18) Bolde af rester. Desværre uden opskrift.


19) Sjovt smykke eller pynt. Desværre uden opskrift.


21) Lille pose/kurv til opbevaring.











26) Puf




28) Smarte hagesmække. Desværre uden opskrift.


29) Dåseholder. Desværre uden opskrift.

30) Bogbind. desværre uden opskrift.


33) Julestrømpe 









39) Smart opbevarings pose

















tirsdag den 7. juni 2016

Ristede nødder i flot pyntet glas


Glas pyntet med nytårspynt
Til min fasters fødselsdag pyntede Bastian et glas, med en nytårs-guirlande der blev klippet i stykker. Først blev glasset smurt ind i lim, så blev papirsstykkerne klistret på, og der blev penslet et tyndt lag limlak ovenpå. Da den var tør, sprayede jeg glasset med en klar lak. Så kan glasset holde til en vask. 


Ristede nødder med lakridssmag
Til det flotte glas, ristede vi nogle nødder. Vi blandede lidt forskellige nødderi en pose, hældte en lillesmule vand i, og dryssede lakridspulver over dem. Derefter blev posen lukket, og rystet rigtig godt, så lakridspulveret blev godt fordelt på alle nødderne. Til sidst på en plade og ind i ovnen. ca. 30 min ved 150 grader. De kan også ristes på en pande ved svag varme.
Man kan også bruge mange andre krydderier og smagsstoffer, alt afhængig af hvad nødderne skal spises til, og hvad smag man godt kan lide. Vi har bla. ristede nødder med; vanilje, salt, honning, chili og kanel.

Husk at nødder er sunde, men indeholder mange kalorier.

mandag den 6. juni 2016

Genbrug de gamle gummistøvler


Støvler med blomster
Vi genbrugte de gamle gummistøvler, som blev malet og der blev plantet blomster i. Rigtig dekorative til legehuset, ved hoveddøren eller som en lille blomst på havebordet. Vi brugte almindelig akrylmaling, som kan holde i mange år i vind og vejr. Hvis man vil være helt sikker, kan der også købes speciel udendørs maling, eller der kan sprayes med en udendørs lak, ovenpå den tørre maling. Jeg tænker dog at gummistøvlen går til, før malingen.

tirsdag den 24. maj 2016

Lys med kanelstænger


Lys med Kanelstænger
Da min storebrors kæreste fyldte 25 år lavede Bastian dette lille lys til hende. Vi støbte lysrester ned i et lille glas. Kanelstængerne måtte have en lille klat lim for at blive siddende, og til sidst fik den et lille bånd omkring.


fredag den 20. maj 2016

Lys med perler


Mormors fødselsdag
Da drengenes mormor havde fødselsdag i onsdags, måtte Bastian lige igang med at lave fødselsdagsgave. Et lille lysfad blev dekoreret med glanspapir (det gamle nytårspynt der blev klippet i stykker) der blev limet på, og derefter lakeret med limlak. Rundt om lyset blev der pyntet med perler på en piberenser. 

Tillykke med fødselsdagen mormor!

onsdag den 20. april 2016

Mælkekarton-æske


Mælkekarton-æske
Til opbevaring af diverse småting lavede jeg disse æsker af mælkekartoner. Jeg skar dem over i en passende højde, tapede dem sammen og limede gavepapir rundt om. På den måde får man en æske med masser af opdelte rum. Man kan lave æsken med det antal mælkekartoner som passer til ens behov, og så er det jo bare skønt at kunne genbruge.


onsdag den 13. april 2016

Økolariet

Bastian ser på "påske kyllinger"
Påske i Økolariet
Økolariet i Vejle er et rigtig hyggeligt og lærerigt sted. Både for børn og voksne.
Man kan lære rigtig meget om natur og miljø, og er helt sikkert et besøg værd. Der er noget for både små og store børn.
Det er gratis, og vi kunne nemt få en hel formiddag til at gå derinde.

Vi ser på sjove fisk.

I kikkerterne kan man se forskellige dyre"film"


Særudstilling
I Økolariet har de forskellige særudstillinger. Da vi var der, var temaet genbrug.
Her fik man en masse gode idéer til hvad man kunne genbruge, og man kunne "prøve tøj" på et stor skærm.

Bastian sluttede af med at klippe gækkebreve.




søndag den 10. april 2016

Påske-karse



Påske-karse
Vi laver karse hvert år, til påske, og vi finder gerne på en ny udformning til opbevaringen hver gang. Denne gang blev det mælkekartoner, hvor vi klistrede små stykker silkepapir på, sammen med lidt fjer. Så kunne Bastian både klippe og klistre. 
Der blev selvfølgelig lavet en til hver af bedsteforældrene, så de alle kunne nyde en påske med karse.






Malede kurve...


Kurve i massevis
I mangel på opbevarings muligheder, fik jeg købt en masse forskellige kurve på et loppemarked. 3 kr. stykket! For at det ikke skulle så alt for rodet ud, med de mange forskellige slags kurve, i forskellige farver, blev de alle malet sorte.

Farver kan gøre en verden til forskel
Tænk kreativt og genbrug gamle ting, blot ved at give dem en gang maling. Så får tingene nyt liv, og kan bruges mange år endnu.

Loppemarked
Jeg elsker loppemarkeder. Der er altid mange spændende ting, og man kan være heldig at finde ting, til nogle fantastisk billige priser. Kurvene fandt jeg (sammen med en masse andre ting) på et loppemarked i Solbjerg, ved Århus. Her holder Lions hvert år et kæmpe loppemarked, hvor de sælger til rigtig billige priser.

søndag den 3. april 2016

Forkultivering

En ny sæson starter
Nu er den store have-sæson så småt skudt i gang. Hos os betyder det en MASSE små spirende planter rundt i vindueskarmene.
Vi har peberfrugter, tomater, auberginer, agurker og melonplanter som venter på sol og varme, for at kunne komme i drivhuset. De plejer gerne at fylde det meste af husets vindueskarme før de er klar til drivhuset. Lige nu deler de dog pladsen med diverse kål, salater, ærter, løg, forårsløg, porrer, spinat og div. krydderurter.
Det er ikke for kønt at se på, og alligevel nyder jeg at gå og se på alle de dejlige ting der pipler frem! DET er da forår!
Lidt efter lidt rykker de forskellige ting ud i vores overdækkede terrasse. De skal dog stadig dækkes lidt til ved nattefrost. Så bliver der plads til nyt i vindueskarmene og drivhusplanterne kan få nogle større potter.



Derfor forkultiverer jeg...
Hvis man forkultiverer lidt løbende, vil man have fine små planter til udplantning i haven, efterhånden som der bliver plads til nye planter. Man får tidligere høst og man skal ikke bruge pladsen i haven på, at vente på at tingene skal spire frem. Man forlænger også sæsonen i den anden ende, da man kan plante større planter ud som efterafgrøde.

Genbrug

Jeg går stærkt ind for genbrug. Til min forkultivering har jeg brugt skilte lavet af gamle persienner. Man kan også bare klippe nogle ud af forskelligt plastik som alligevel skal smides ud. F.eks. diverse bøtter og bakker der har været mad i.
Sørg for at skrive med vandfast tusch.

Jeg bruger også diverse bakker fra f.eks. kød, til at så i. Enten direkte eller som "underskål" under diverse mindre bøtter, potter og toiletruller.
Toiletrullerne er rigtig gode, da planterne faktisk kan plantes ud i dem efterfølgende, hvor de vil kompostere. Jeg plejer at folde dem sammen i bunden, for at jorden bliver i dem, og folder dem så ud ved udplantning, for at rødderne hurtigt kan brede sig.



Anbefaling!
Hvis man er lidt ny på haveområdet, eller bare har brug for lidt gode råd eller nyttig viden, vil jeg helt klart anbefale Havenyt. Det er en fantastisk hjemmeside, hvor jeg endnu ikke har formået at have et spørgsmål som jeg ikke har kunnet finde svar på.