Forældreopdragelse eller børneopdragelse?
Jeg sidder tit og læser lidt forskellige artikler på f.eks.
Vores Børn. Jeg synes faktisk at de skriver nogle ret fine og ganske relevante ting ind imellem. Men flere gange har jeg taget mig selv i at sidde og tænke, at man da nærmest ikkekan gøre noget rigtigt som forælder. Der er simpelthen så mange artikler om alle de måder man bør, og IKKE bør opdrage på.
Er det i virkeligheden forældrene og ikke børnene der bør opdrages?
Råd og vejledning
Jeg synes det er rart at få lidt fif og gode råd, når man er kørt fast, og intet af det man gør, rent faktisk hjælper... Men vor kan vi, som forældre, dog også bare få dårlig samvittighed!
Det er fint at vi bliver opmærksom på de følger, en evt. dårlig reaktion fra vores side, kan have for vores børn. MEN! Der er jo ingen af os der er perfekte. Vi kommer af og til, til at råbe, skælde ud, "true", eller måske stikke børnene en lille løgn, for at undgå flere diskoutioner.
Jeg synes det er helt okay! Vi er alle mennesker, med hver vores fejl, og det har vores børn også brug for at lære. Sådan er verden jo også udenfor hjemmet. Det der er vigtigt, er at lære børnene hvad man gør når man så begår en fejl; At man siger undskyld, giver en krammer, og bliver gode venner igen.
Opdrag med kærlighed!
Min ældste søn er snart 4 år, og vi snakker meget om hvad der gør ham ked af det, og hvad der gør andre kede af det. En af de ting der virkelig kan gøre ham ked af det, er når jeg kommer til at hæve stemmen overfor ham. Førhen reagerede han altid ved at råbe, "AAAAARG!!!!" og det gjorde jo sjældent hele situationen ret meget sjovere for nogen af os. Så vi snakkede om hvorfor han råbte, og dermed hvorfor JEG råbte. Vi blev ret hurtigt enige om, at det var meget bedre hvis han bare sagde "Mor, jeg bliver ked af det når du bliver sur på mig", og at jeg så ville forsøge at lade være med at hæve stemmen. Jeg kommer selvfølgelig stadig til at hæve stemmen engang imellem, men nu fortæller Bastian mig bare at han bliver ked af det, så siger jeg selvfølgelig undskyld, og så tager vi en stille og rolig snak om, hvorfor jeg kom til at hæve stemmen. Og mærkeligt nok hører han bare meget bedre efter når vi snakker stille og roligt om det.
Snak sammen
Mit bedste råd til jer forældre er at lytte til jeres sunde fornuft, og ikke mindst jeres børn! Snak om de ting der går galt og de fejl i hver især laver. Stå ved dem. Vis jeres børn hvordan de bør opføre sig, og gør det med KÆRLIGHED. Så tror jeg på, at det ikke vil gå helt galt. Hverken for jer eller jeres børn.
