Viser opslag med etiketten fra jord til bord. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fra jord til bord. Vis alle opslag

fredag den 23. september 2016

Sommerblomster


Vi nyder sensommeren! Her i haven er de fleste blomster efterhånden afblomstret, men varmen er vendt tilbage... Vi har brugt de sidste par uger på at udvide næste års køkkenhave. Jeg glæder mig allerede! Endelig er jeg ved at have en fornemmelse af, at den faktisk er ved at være stor nok.. Jeg skal selvfølgelig nok vise den frem når det engang bliver færdigt. Næste års køkkenhave kommer oven i købet til at indeholde et lille afsnit med blomster til plukning. Så kan de smukke blomster også nydes inde og bruges som værtinde gave osv.

torsdag den 9. juni 2016

Køkkenhaven byder på lækkert mad...


 Køkkenhaven i juni
Køkkenhaven begynder efterhånden af at se mere og mere indbydende ud. Vi har nu høstet radisser, salat og spinat i snart 2 måneder (Vi startede ud i drivhuset), asparges i over 1 måned og nu er vi begyndt at høste de første jordbær og ærter. Inden længe har vi også tomater, agurker, squash, hindbær og meget andet...
Det er så skønt at følge haven, og se hvordan den svulmer op, og bidrager mere og mere til maden. Det smager da bare LANGT bedre end det man kan købe i supermarkederne.

Havenyt
Jeg vil lige slå et slag for denne fantastiske hjemmeside, som har hjulpet mig rigtig meget. Der findes nærmest ingen grænser for hvad man kan lære, omkring haven, på denne hjemmeside. Hver uger kan man læse hvad der bør ske i haven, så man (forhåbentlig) kan følge med. Man kan søge efter lige netop det man er i tvivl om, eller man kan gå på jagt efter inspiration til noget nyt i haven. Er man haveglad, eller lige trænger til at blive hjulpet i gang, er denne hjemmeside helt klart et besøg værd.
For både nybegyndere og erfarne havefolk.



tirsdag den 24. maj 2016

Årets første rabarber

Årets første rabarber
I weekenden fik vi høstet de første rabarber. Vores rabarber har haft nogle hårde år i vores have. Jeg fik dem af min farmor i efteråret for knap 4 år siden. Året efter blev de ikke til ret meget, efter deling og flytningen året før. Sidste forår måtte de så flyttes igen, da vi skulle bygge ud hvor køkkenhaven lå, så der blev de heller ikke til ret meget. Men i år... Der var faktisk nok til en dobbelt portion rabarberkage, så vi måtte fryse en portion ned. MUMS det smagte godt.

Der var alverdens spændende opskrifter på internettet, men vi endte nu alligevel med at lave den gode gammeldags rabarberkage.

Div. opskrifter med rabarber
Der findes UTROLIG mange gode opskrifter med rabarber. Jeg har samlet en håndfuld til jer her:

Alletiderskogebog
Femina
Arla
Samvirke
Aarstiderne

søndag den 10. april 2016

Påske-karse



Påske-karse
Vi laver karse hvert år, til påske, og vi finder gerne på en ny udformning til opbevaringen hver gang. Denne gang blev det mælkekartoner, hvor vi klistrede små stykker silkepapir på, sammen med lidt fjer. Så kunne Bastian både klippe og klistre. 
Der blev selvfølgelig lavet en til hver af bedsteforældrene, så de alle kunne nyde en påske med karse.






søndag den 3. april 2016

Kartofler eller søde kartofler?

Kartofler til forspiring
Kartoflerne er sat til forspirring, og enkelte er blevet plantet i spande i den overdækkede terrasse. 
Ved at plante i spande i drivhus eller lignende, kan man få sine første nye kartofler allerede i Maj. 
De tidlige kartofler blev sat til forspirring allerede først i Februar. næste hold blev sat til forspirring først i Marts. Hvis man sætter kartofler til forspirring løbende, vil man også have nye kartofler løbende over sommeren. 
Man kan også sætte ekstra sene kartofler i spande i drivhus eller lignende. på den måde kan man få kartofler til helt hen imod jul. Kan man forestille sig noget bedre end nye kartofler til flæskestegen juleaften? 


Søde kartofler
Sidst på sommeren sidste år, plantede jeg en sød kartoffel i en spand i vindueskarmen. Den blev ret hurtigt, ret stor. Jeg høster ca. hver 3. måned. 
Søde kartofler kan også plantes i drivhuset men kræver en del varme. 


Forkultivering

En ny sæson starter
Nu er den store have-sæson så småt skudt i gang. Hos os betyder det en MASSE små spirende planter rundt i vindueskarmene.
Vi har peberfrugter, tomater, auberginer, agurker og melonplanter som venter på sol og varme, for at kunne komme i drivhuset. De plejer gerne at fylde det meste af husets vindueskarme før de er klar til drivhuset. Lige nu deler de dog pladsen med diverse kål, salater, ærter, løg, forårsløg, porrer, spinat og div. krydderurter.
Det er ikke for kønt at se på, og alligevel nyder jeg at gå og se på alle de dejlige ting der pipler frem! DET er da forår!
Lidt efter lidt rykker de forskellige ting ud i vores overdækkede terrasse. De skal dog stadig dækkes lidt til ved nattefrost. Så bliver der plads til nyt i vindueskarmene og drivhusplanterne kan få nogle større potter.



Derfor forkultiverer jeg...
Hvis man forkultiverer lidt løbende, vil man have fine små planter til udplantning i haven, efterhånden som der bliver plads til nye planter. Man får tidligere høst og man skal ikke bruge pladsen i haven på, at vente på at tingene skal spire frem. Man forlænger også sæsonen i den anden ende, da man kan plante større planter ud som efterafgrøde.

Genbrug

Jeg går stærkt ind for genbrug. Til min forkultivering har jeg brugt skilte lavet af gamle persienner. Man kan også bare klippe nogle ud af forskelligt plastik som alligevel skal smides ud. F.eks. diverse bøtter og bakker der har været mad i.
Sørg for at skrive med vandfast tusch.

Jeg bruger også diverse bakker fra f.eks. kød, til at så i. Enten direkte eller som "underskål" under diverse mindre bøtter, potter og toiletruller.
Toiletrullerne er rigtig gode, da planterne faktisk kan plantes ud i dem efterfølgende, hvor de vil kompostere. Jeg plejer at folde dem sammen i bunden, for at jorden bliver i dem, og folder dem så ud ved udplantning, for at rødderne hurtigt kan brede sig.



Anbefaling!
Hvis man er lidt ny på haveområdet, eller bare har brug for lidt gode råd eller nyttig viden, vil jeg helt klart anbefale Havenyt. Det er en fantastisk hjemmeside, hvor jeg endnu ikke har formået at have et spørgsmål som jeg ikke har kunnet finde svar på.


søndag den 27. december 2015

Mange planter på lidt plads




Jeg prøver tit at dyrke forskellige ting fra frø i min vindueskarm... Men for at undgå at alle husets vindueskarme bliver fyldt med forskellige krukker med mærkelige ting, har jeg hængt bøtter fra skyr og græsk yoghurt op i snore i vindueskarmen. Bøtterne har en fin kant til at holde snoren godt på plads. på den måde er der plads til meget mere i vinduet og krukkerne bliver hævet fra vindueskarmen så det er meget nemmere at gøre rent. Jeg har spraymalet bøtterne, bare så d var lidt pænere at se på. 



onsdag den 5. august 2015

Krydderurter i fine potter


Jeg kunne godt tænke mig en masse krydderurter. Især i vinterhalvåret, hvor der ikke kan findes ret meget grønt i haven. Derfor ville jeg gerne samle en masse i vindueskarmen i køkkenet. 
Og i stedet for at gå ud og bruge en mindre formue, på at købe en masse ens krukker, fandt jeg en masse i gemmerne, og fik en masse foræret af min søde mor. De var dog alle i forskellige former og farver. Men med en sort spraymaling, så det ligepludselig ret fint ud :)


torsdag den 30. juli 2015

Brændenælder som gødning


Brændenælder er også utrolig gode som gødning til køkkenhaven, drivhuset og havens blomster.
Brændenælderne har derfor fået lov til at få en blivende plads, bagerst i min have. Vi bor heldigvis ud til en mark, så vi har et lille stykke fra hæk til grøft, hvor jeg har givet lidt plads til brændenælderne.

så ca. hver 14. dag tager jeg en tur ned og samler en stor spand med brændenælder. Den bliver gerne sat i drivhuset, fyldt op med vand. Her står det og gærer i 10-14 dage. Derefter bliver vandet hældt ved blomster og planter. "Gødningen" skal fortyndes, ca. 1dl. til 10l. vand.

Planterne må gerne gødes lidt oftere end hvis man brugte alm. gødning. Til gengæld er det gratis, økologisk og langt bedre for miljøet.

Vær dog opmærksom på at gæringen kommer til at lugte forfærdeligt! Så man skal have det til at stå et sted hvor man ikke vil blive generet af lugten, samtid med at det skal stå varmt.

Brændenældesuppe

Brændenælde suppe er utrolig sundt, og smager også ganske godt.
Der findes rigtig mange gode opskrifter på nettet, så det er bare med at gå på jagt efter en man synes lyder lækker. Jeg brugte denne.



Når man plukker brændenælder til sin supper skal man enten bruge de helt nye skud, eller topskuddene (inden brændenælden blomstrer). Find helst dine brændenælder langt fra de store veje, så de ikke er forgiftet med diverse bilos osv. Og pas selvfølgelig på ikke at blive brændt.

Her gik Bastian trofast rundt med kurven, mens jeg fyldte den med brændenælder, så ungerne kan skam sagtens være med. Så lærer de at det ikke er nogen de skal røre ved og lærer også hurtigt at kende dem fra andet grønt.

lørdag den 18. oktober 2014

DET lille æbletræ?



Vi har et lille æbletræ i haven, som vi købte for 3 år siden. Et meget lille træ... Men det har i år, overrasket mig en hel del! Der kom bare RIGTIG mange æbler på. Der blev både til endnu en portion æblechips, æblegrød og 2 lækre æbletærter... Og så har vi selvfølgelig gemt en masse flotte æbler, til alm. spise :) vi glæder os til at se hvad det kan give næste år ;)

mandag den 22. september 2014

Sol i vindueskarmen...



Sæsonens sidste tomater blev hentet ind, og stillet til modning i vindueskarmen. De fleste er allerede blevet røde, og resterne skal vi lave sødsyltede grønne tomater af.

Krydderurterne kan også pynte i vindueskarmen i vintermånederne, så man kan få glæde af alle de lækre krydderurter hele året rundt.

fredag den 19. september 2014

Krydderurter fra haven.



Vi har en masse fine krydderurter i haven, som i denne tid er begyndt at se lidt triste ud. Så vi har været ude og plyndre det sidste lækre der var tilbage, som så bliver tørret i vindueskarmen. Det kan vi så bruge her i vintermånederne, og så kommer der igen nye og friske kryderurter til foråret.

Hvem spiser mit kål!?!



Jeg har i år formået at servere en rigtig lækker gang køkkenhave for alle mine skadedyr! I foråret blev det meste af mine nysåede kål og salatplanter fortæret af dræbersnegle. Og nu er de få overlevne planter blevet angrebet af en overflåd af kålorme. Så øv bøv! Ingen kål til os i år :( 

Høst fra haven..



Det er bare super skønt at kunne gå en tur ud i haven, og så samle en MASSE lækkert mad. Jeg synes det er helt igennem fantastisk at dyrke sin egen frugt og grønt. Og så smager det da bare meget bedre end det man kan betale i dyre domme for i butikkerne ;)

Se også lidt fra sidste års høst...

tirsdag den 26. august 2014

Høst i Solbjerg



Endnu en weekend hos mormor og morfar! Denne gang gik turen over til nabomarken, hvor der blev studeret majetærsker! Og stod det til Bastian var vi jo aldrig kommet hjem igen ;) 
Og ikke nok med at vi var så heldige at se den køre frem og tilbage på nabomarken, så begyndte den også at køre på marken lige bagved huset, så vi havde den fantastiske udsigt hele eftermiddagen! Og Bastian fik lov til at vågne efter sin lur, til den skønneste majetærsker udsigt ;) 

fredag den 22. august 2014

Tomatsuppe

Vi har i højsæsonen kunnet høste en hel del tomater i drivhuset. Det resulterede blandt andet i nogle gode tomatsupper. Her er opskriften på en god og nem tomatsuppe jeg pleger at bruge.
  • 3 løg
  • 3 fed hvidløg
  • ca. 1 kg. tomater
  • 100 gr. tomatpuré
  • evt. 200 g. champignoner
  • 8 dl. boulion
  • Feta til drys
Hak løg og hvidløg, og brun dem i en gryde. Skær tomaterne i både og lad det hele koge sammen med tomatpuré og boulion i ca. 20 min. Blend suppen og tilsæt de fintskåret champignoner. Lad suppen simre ca. 15 min. Serveres gerne med feta eller croutoner.
2013-10-11 11.25.08

Hæklerier...

Jeg har en dejlig mor, der er fantastisk dygtig til diverse håndarbejde. Blandt andet har hun hæklet en hel masse ting til dagplejen. Her er lige lidt inspiration fra min mor, til alle dem som tør springe ud i den slags ;)

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
2013-10-11 14.29.59DSC02081971548_10200864123352954_910236880_n481067_10200864122352929_1773271938_n
Categories: Ting til dagplejen

Børn i køkkenhave og drivhus!

DSC00674DSC00608DSC00645

















Lad endelig børnene være med i haven. De kan sagtens være med til at hive gulerødder op, samle tomater og æbler og mange andre ting. Det er vigtigt at børn lære hvor tingene kommer fra, og er med til madlavningen. Og så er det jo bare rigtig sundt med alt det spiselige fra naturen :) Så bare kom igang ;) 

Bålsted

DSC00812




























Vi har “løftet” vores bålsted, så børnene ikke lige kan falde ind i det. Vi har valgt ikke at fylde “hegnet” helt op med sten, så vi kan sætte en grillrest over bålet til at ligge mad på, og så børnene har noget de kan støtte deres snobrødspinde på :) Så mangler vi bare nogle træstammer til at sidde på…