Viser opslag med etiketten drivhus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten drivhus. Vis alle opslag

torsdag den 9. juni 2016

Køkkenhaven byder på lækkert mad...


 Køkkenhaven i juni
Køkkenhaven begynder efterhånden af at se mere og mere indbydende ud. Vi har nu høstet radisser, salat og spinat i snart 2 måneder (Vi startede ud i drivhuset), asparges i over 1 måned og nu er vi begyndt at høste de første jordbær og ærter. Inden længe har vi også tomater, agurker, squash, hindbær og meget andet...
Det er så skønt at følge haven, og se hvordan den svulmer op, og bidrager mere og mere til maden. Det smager da bare LANGT bedre end det man kan købe i supermarkederne.

Havenyt
Jeg vil lige slå et slag for denne fantastiske hjemmeside, som har hjulpet mig rigtig meget. Der findes nærmest ingen grænser for hvad man kan lære, omkring haven, på denne hjemmeside. Hver uger kan man læse hvad der bør ske i haven, så man (forhåbentlig) kan følge med. Man kan søge efter lige netop det man er i tvivl om, eller man kan gå på jagt efter inspiration til noget nyt i haven. Er man haveglad, eller lige trænger til at blive hjulpet i gang, er denne hjemmeside helt klart et besøg værd.
For både nybegyndere og erfarne havefolk.



søndag den 3. april 2016

Kartofler eller søde kartofler?

Kartofler til forspiring
Kartoflerne er sat til forspirring, og enkelte er blevet plantet i spande i den overdækkede terrasse. 
Ved at plante i spande i drivhus eller lignende, kan man få sine første nye kartofler allerede i Maj. 
De tidlige kartofler blev sat til forspirring allerede først i Februar. næste hold blev sat til forspirring først i Marts. Hvis man sætter kartofler til forspirring løbende, vil man også have nye kartofler løbende over sommeren. 
Man kan også sætte ekstra sene kartofler i spande i drivhus eller lignende. på den måde kan man få kartofler til helt hen imod jul. Kan man forestille sig noget bedre end nye kartofler til flæskestegen juleaften? 


Søde kartofler
Sidst på sommeren sidste år, plantede jeg en sød kartoffel i en spand i vindueskarmen. Den blev ret hurtigt, ret stor. Jeg høster ca. hver 3. måned. 
Søde kartofler kan også plantes i drivhuset men kræver en del varme. 


Forkultivering

En ny sæson starter
Nu er den store have-sæson så småt skudt i gang. Hos os betyder det en MASSE små spirende planter rundt i vindueskarmene.
Vi har peberfrugter, tomater, auberginer, agurker og melonplanter som venter på sol og varme, for at kunne komme i drivhuset. De plejer gerne at fylde det meste af husets vindueskarme før de er klar til drivhuset. Lige nu deler de dog pladsen med diverse kål, salater, ærter, løg, forårsløg, porrer, spinat og div. krydderurter.
Det er ikke for kønt at se på, og alligevel nyder jeg at gå og se på alle de dejlige ting der pipler frem! DET er da forår!
Lidt efter lidt rykker de forskellige ting ud i vores overdækkede terrasse. De skal dog stadig dækkes lidt til ved nattefrost. Så bliver der plads til nyt i vindueskarmene og drivhusplanterne kan få nogle større potter.



Derfor forkultiverer jeg...
Hvis man forkultiverer lidt løbende, vil man have fine små planter til udplantning i haven, efterhånden som der bliver plads til nye planter. Man får tidligere høst og man skal ikke bruge pladsen i haven på, at vente på at tingene skal spire frem. Man forlænger også sæsonen i den anden ende, da man kan plante større planter ud som efterafgrøde.

Genbrug

Jeg går stærkt ind for genbrug. Til min forkultivering har jeg brugt skilte lavet af gamle persienner. Man kan også bare klippe nogle ud af forskelligt plastik som alligevel skal smides ud. F.eks. diverse bøtter og bakker der har været mad i.
Sørg for at skrive med vandfast tusch.

Jeg bruger også diverse bakker fra f.eks. kød, til at så i. Enten direkte eller som "underskål" under diverse mindre bøtter, potter og toiletruller.
Toiletrullerne er rigtig gode, da planterne faktisk kan plantes ud i dem efterfølgende, hvor de vil kompostere. Jeg plejer at folde dem sammen i bunden, for at jorden bliver i dem, og folder dem så ud ved udplantning, for at rødderne hurtigt kan brede sig.



Anbefaling!
Hvis man er lidt ny på haveområdet, eller bare har brug for lidt gode råd eller nyttig viden, vil jeg helt klart anbefale Havenyt. Det er en fantastisk hjemmeside, hvor jeg endnu ikke har formået at have et spørgsmål som jeg ikke har kunnet finde svar på.


søndag den 27. december 2015

Mange planter på lidt plads




Jeg prøver tit at dyrke forskellige ting fra frø i min vindueskarm... Men for at undgå at alle husets vindueskarme bliver fyldt med forskellige krukker med mærkelige ting, har jeg hængt bøtter fra skyr og græsk yoghurt op i snore i vindueskarmen. Bøtterne har en fin kant til at holde snoren godt på plads. på den måde er der plads til meget mere i vinduet og krukkerne bliver hævet fra vindueskarmen så det er meget nemmere at gøre rent. Jeg har spraymalet bøtterne, bare så d var lidt pænere at se på. 



torsdag den 30. juli 2015

Brændenælder som gødning


Brændenælder er også utrolig gode som gødning til køkkenhaven, drivhuset og havens blomster.
Brændenælderne har derfor fået lov til at få en blivende plads, bagerst i min have. Vi bor heldigvis ud til en mark, så vi har et lille stykke fra hæk til grøft, hvor jeg har givet lidt plads til brændenælderne.

så ca. hver 14. dag tager jeg en tur ned og samler en stor spand med brændenælder. Den bliver gerne sat i drivhuset, fyldt op med vand. Her står det og gærer i 10-14 dage. Derefter bliver vandet hældt ved blomster og planter. "Gødningen" skal fortyndes, ca. 1dl. til 10l. vand.

Planterne må gerne gødes lidt oftere end hvis man brugte alm. gødning. Til gengæld er det gratis, økologisk og langt bedre for miljøet.

Vær dog opmærksom på at gæringen kommer til at lugte forfærdeligt! Så man skal have det til at stå et sted hvor man ikke vil blive generet af lugten, samtid med at det skal stå varmt.

mandag den 22. september 2014

Sol i vindueskarmen...



Sæsonens sidste tomater blev hentet ind, og stillet til modning i vindueskarmen. De fleste er allerede blevet røde, og resterne skal vi lave sødsyltede grønne tomater af.

Krydderurterne kan også pynte i vindueskarmen i vintermånederne, så man kan få glæde af alle de lækre krydderurter hele året rundt.

fredag den 19. september 2014

Høst fra haven..



Det er bare super skønt at kunne gå en tur ud i haven, og så samle en MASSE lækkert mad. Jeg synes det er helt igennem fantastisk at dyrke sin egen frugt og grønt. Og så smager det da bare meget bedre end det man kan betale i dyre domme for i butikkerne ;)

Se også lidt fra sidste års høst...

fredag den 22. august 2014

Tomatsuppe

Vi har i højsæsonen kunnet høste en hel del tomater i drivhuset. Det resulterede blandt andet i nogle gode tomatsupper. Her er opskriften på en god og nem tomatsuppe jeg pleger at bruge.
  • 3 løg
  • 3 fed hvidløg
  • ca. 1 kg. tomater
  • 100 gr. tomatpuré
  • evt. 200 g. champignoner
  • 8 dl. boulion
  • Feta til drys
Hak løg og hvidløg, og brun dem i en gryde. Skær tomaterne i både og lad det hele koge sammen med tomatpuré og boulion i ca. 20 min. Blend suppen og tilsæt de fintskåret champignoner. Lad suppen simre ca. 15 min. Serveres gerne med feta eller croutoner.
2013-10-11 11.25.08

Børn i køkkenhave og drivhus!

DSC00674DSC00608DSC00645

















Lad endelig børnene være med i haven. De kan sagtens være med til at hive gulerødder op, samle tomater og æbler og mange andre ting. Det er vigtigt at børn lære hvor tingene kommer fra, og er med til madlavningen. Og så er det jo bare rigtig sundt med alt det spiselige fra naturen :) Så bare kom igang ;) 

Syltede tomater og peberfrugter

Jeg har syltet grønne tomater og peberfrugter fra drivhuset…
Vi kunne ikke nå at få alle peberfrugterne spist, så da jeg alligevel skulle sylte de grønne tomater, tænkte jeg at jeg ville prøve at sylte peberfrugterne også. 
Opskrift:
DSC00877

  • 1 kg. grønne tomater/peberfrugter
  • 500 g. sukker
  • 5 dl. vand
  • 5 dl. eddike
  • 2 vaniliestænger

Tomaterne stikkes dybt med en gaffel eller lignende. Sukker, vand, eddike og vaniliestænger koges sammen til en lage. Tomaterne kommes i, et lag af gangen, ca. 5  min. til de er godt bløde. Derefter næste lag tomater. De hældes på skoldede og atamon skyllede glas. Når alle tomater er kogte og hældt på glas, hældes lagen over. Glasene lukkes mens tomaterne stadig er varme. De holder sig bedst i køleskabet.
DSC00876

Lykkeposer med frø!

2014-01-16 20.48.02
Vi har fået tilsendt disse “lykkeposer“, som vi skal prøve at så. Så kan alle børnene få hver deres spand, potter eller lignende, som de kan så deres egne planter i… Jeg er noget spændt på hvad der kommer ud af det! De vil helt sikkert synes at det er fantastisk sjovt at skulle vande, rode med jord og se hvad det bliver til! Det bliver så hyggeligt! :)

Et rigtig flot initiativ! Vær med til at dele frø med andre!

torsdag den 26. juni 2014

Vi planter i mælkekartoner



Da vores små spirer skulle plantes om, blev de plantet over i mælkekartoner. Og da de skulle flyttes ud i Drivhuset, hvor de blev sat på en selvvandingskasse, skar jeg bare hul i bunden. Nemt og billigt!